Dyreryg

 
09-05-2011
Vildt



2 kg. dyreryg
100 g. fersk spæk eller
75 g. smør
5 dl. vildt bouillon
salt
peber

Sauce:
3 dl. stegesky
2 dl. piskefløde
30 g. smør
3 spsk. mel
2 spsk. rønnebærgel
salt
peber
Sæt ovnen på 250C. Puds kødet fri for sener og hinder. Gnid det med salt og peber. Læg dyreryggen i bradepanden. Brun den i ovnen ca. 5 minutter ved 250?. Den skal netop have skiftet farve, så er porerne lukket. Tag den ud af ovnen. Dæmp varmen til 170C læg tynde skiver spæk eller smørklatter over kødet og hæld bouillonen i bradepanden, når varmen er dæmpet, ellers fordamper det omgående. Lad dyreryggen stege 40-45 minutter, og dryp jævnligt med stegeskyen. Tag dyreryggen over på et fad og dæk den godt med folie og evt. et viskestykke.

Sauce:
Hæld 3 dl af stegeskyen i en gryde. Lad den stå, til fedtet har fundet op til overfladen. Skum det af. Tilsæt piskefløden, lad saucen koge op og smag til med salt og peber. Rør smørret sammen med melet og pisk det i saucen. Lad den koge godt igennem, kom rønnebærgeleen i og rør, til den er opløst.

Udskæring:
Skær dyreryggens fileter og skær dem i skiver på skrå. Læg kødet tilbage på ryggen, så den ser hel ud.





 
 
Find information om: madopskrifer mad guiden guide
(Hovedkategori: Madopskrifter)