Kaffe kan brygges på flere måder:
Filterkaffe
Man kan hælde kaffe op i et filter og hælde varmt vand (92°C-100°C) igennem.
Kolbekaffe
Kolbekaffe laves i en kaffekolbe, hvor vandet hældes i den nederste del og bønnerne hældes i den øverste del, hvorefter den sættes over ilden i den medfølgende spritbrænder, hvorefter det kogende vand presses op i den øverste beholder til kaffen. Når næsten alt vandet er steget op, så tages kolben af ilden, og kaffen synker ned i kolben, hvorefter den er drikkeklar.
Stempelkaffe
Stempelkaffe laves ved, at varmt vand hældes over groft malet kaffe i en stempelkande. Efter et stykke tid (3-5 min.) sænkes et stempel ned, så kaffegrumset bliver skilt fra væsken. Det skal dog bemærkes at kaffegrumset ikke bliver skilt helt fra kaffen, og at der derfor fortsat bliver brygget. Dette gør at kaffen kan blive overbrygget og bitter.
Kogekaffe
Kogekaffe laves ved at hælde kaffe i en gryde eller lignende med kogende vand, og brygget koger så videre nogle minutter. Det er nemt, men smagen bliver også derefter.
Pulverkaffe
Pulverkaffe (også kaldet instant kaffe) er kaffe, der er lavet og herefter frysetørret. Det er et pulver, som kan opløses i varmt vand, så man får kaffe.
Kaffepods
Kaffepods Gennem de senere år, har brygning af kaffe, med de såkaldte pods vundet mere indpas, og det må antages, at den gamle kaffemaskine er på vej ud af husholdningerne. Ved at anvende pods, brygges kaffen med en nøjagtig afvejning af den mængde kaffe der skal anvendes. En kaffepod er kaffe, lagt i et filter, hvor filter lægges ned i maskinen, hvorefter vandet presses gennem kaffen i filteret. Det giver en rigtig god smag, som ikke kan sammenlignes med de gammeldags kaffemaskiner. Denne måde anvendes til at skabe en espresso, der så kan fortyndes til normalkaffe, som vi normalt kender den. Ved denne metode, kan du lave alle former for kaffe - cafe latte, cappucino osv. i en kvalitet der matcher de bedste cafeer.