Pasta alla Bolognese

 
28-07-2010
Pasta



2 løg
2 fed hvidløg
2 stængel blegselleri
50 g. bacon skåret i små tern - eller klippet i små stykker.
500 g. hakket oksekød
1 gulerod skåret meget fint i tern
2 ds. flået tomater
2.5 dl. tør rødvin
2.5 dl. kraftig bouillon
salt
peber
oregano
olie/smør til stegning
mælk efter behov

Løgene pilles, guleroden skrabes, blegselleristænglerne pudses af, og det hele hakkes ganske fint sammen med bacon og røres derefter grundigt sammen med det hakkede kød.
Tomaterne pureers i en blender.

Smør/olivenolie varmes langsomt op i en stor gryde, og heri sauteres kødmassen, til den har fået en smugle farve. Så hældes rødvin ved, og der røres godt rundt indtil vinen er fordampet. Hæld nu ½ kop bouillon i gryden og lad kødet snurre for meget svag varme uden låg, mens resten af bouillonen tilsættes lidt efter lidt. Når også den er fordampet, vendes tomaterne i. Drys med salt, peber og oregano, og kom så meget mælk ved at alt er lige akkurat dækket.

Herefter koger saucen meget sagte i ca. 2-3 timer for ganske svag varme. Bliver konsistensen for tyk, kan man fortynde med lidt bouillon eller mælk.

Denne grundsauce anvendes fx. sammen med pasta - eller til lasagne.

Tips:

På grund af den meget lange kogetid, kan det godt betale sig at lave mindst dobbeltportion, og så fryse ned i små portioner, som kun skal opvarmes ved brug.





 
 
Find information om: mad madopskrifer guide guiden
(Hovedkategori: Madopskrifter)