Stegt andebryst med ristede svampe

 
07-05-2011
And



2 Stk Dybfrosne andebryst ca.300 g
200 Gram Østershatte
200 Gram champignoner
1 Stk Bundt forårsløg
1 Spiseskeer Smør
1 Deciliter Fløde
1/2 Deciliter Rødvin
Salt og peber
Tø andebrysterne langsomt op i køleskab. Rens svampene og skær dem i mindre stykker. Rens og skyl løgene. Skær fedtsiden på andebrysterne i rudemønster og steg dem på en tør pande med skindsiden nedad, til fedtet er smeltet af og skindet gyldent, ca. 12 minutter. Vend kødet og fortsæt stegningen ca. 15 minutter. Stegetiden afhænger af kødets tykkelse. Mærk efter med en finger. Kødet må ikke virke hårdt, men skal være elastisk. Gør et snit med en spids kniv på den tykkeste del af kødet. Kødsaften skal være gylden og absolut ikke blodig. Tag kødet af panden, drys med salt, pak det i folie og lad det ligge tildækket i ca. 15 minutter før det skæres ud. Kom en spsk smør på panden, rist løg og svampe og hold dem varme på et fad. Kog stegeskyen sammen med fløde og rødvin og smag til med salt og peber.
Skær kødet i tynde skiver og anret det med svampe og løg på
tallerkner, sammen med saucen.





 
 
Find information om: mad madopskrifer guide guiden
(Hovedkategori: Madopskrifter)